St. Kilda

Torsdag den 2. Januar

Sidstedagen. Sove længe, pakke sammen, tjekke ud og stille bagagen i receptionen til opbevaring. Så sporvogn 96 ud til hyggelige St. Kilda. Her kan man gå en tur ud på en pier, se en fin udsigt ind over Melbourne, gå en tur langs strandeng se køen foran forlystelsesparken Luna Park. Køen gør at jeg ikke gider gå ind, ken i stedet smutter retur med sporvogn til centrum.

Som noget muligt politisk ukorrekt slutter turen her af på Casino. Det går skidt, og jeg taber pænt meget – men vupti – lige før jeg skal hjem hoster bæstet op med 200 AUD. Så holdt han alligevel skindet på næsen – godt og vel. Det medfører en grad af lykke så stor, at jeg rask væk forærer mit ral til en hjemløs og resten af mit lokale rejsekort til receptionisten på hotellet.

Så ellers fat i bagagen, fat i en Skybus og ud i lufthavnen. Alt for tidligt som sædvanligt, men da check-ind åbner går det kvikt også gennem security.  Flyafgang kl 22.30 til Dubai. 14 timers pinsel.

Flemington

Onsdag den 1. Januar

Tid til en tur til galopbanen Flemington. Galop er en stor sport på disse kanter. Der kører særligt tog derud, og galopbanen har sin helt egen station. Selve anlægget er kæmpestort. 3 store tribuner og masser af plads omkring. Det kan rumme godt 120.000 tilskuere. Så mange er der slet ikke i dag, men alligevel pænt fremmøde. Mange har jakkesæt og slips på – og nogle gevaldige kjoler og hatte. De søger dog primært mod medlemmernes områder, hvor plebs – som undertegnede – ikke kan komme ind.

Jeg daffer lidt rundt for at mærke stedet og atmosfæren. Ved staldene, paddock’en, langs banen – som næster en et stort campingområde – og naturligvis også på de tribuner hvor jeg nu har adgang. Det bliver også til lidt spil. Mest succesrigt i 4. løb, hvor jeg sætter 5 AUD på hesten Halvorsen, idet jeg antager at krikken er opkaldt efter en tidligere AGF forsvarsspiller. Never mind – Halvorsen vinder i fin stil til odds 3,30. Efter 6. løb har jeg ligesom set det. Smutter om bag tribunen til jernbanestationen og tager tilbage til Southern Cross og herfra sporvogn hjem.

Om aftenen prøver jeg så noget nyt. Jeg skifter min kinesiske snask ud med en anden kinesisk snask. Jeg skal ikke kunne påstå det er anderledes, men som sædvanlig er det et fornuftigt og billigt måltid. Ellers aftenafslapning i lejligheden.

Nytår

Tirsdag den 31. December

Temperaturen er droppet betydeligt. Fra 40 til 20 grader. Mildest talt noget mere behageligt. Tur 1 bliver en tur rundt i centrum. Melbourne er en fed “gå-by” da den er rimeligt flad. Først op til Melbourne Gaol – byens gamle fængsel. Her kan man besøge celler, og læse om de berømte fanger – bl.a. Ned Kelly – som har siddet inde her. I en nærliggende retssal er der også en fin gennemgang af, hvordan en retssag forløb i gamle dage. Det var ikke altid ganske retfærdigt.

Videre til en hyggelig park Carlton Gardens. Der er masser af parker i Melbourne. Dejligt sted at sidde og slappe lidt af. Så videre til Queen Victoria Market, dog afbrudt af en pizza-pause. Der er gang i den på markedet. Der købes ind fra fiskehandlere, slagtere og grønthandlere til den lokale nytårsmenu. Fra Queen Victoria tager jeg den gratis sporvogn hjem til en pause.

Senere på eftermiddagen ned til floden Yarra og over til Southbank på den anden side. Der er mange mennesker i byen nu. Barer og caféer er godt fyldt op. Der varmes op til aftenen anstalter. Det gør jeg så også, nemlig ved på hjemvejen at købe en gang kinesersnask hos Hawker Chan.

Ud på aftenen er det tid til dagens begivenhed. For det er jo nytårsaften. Jeg smutter over i en park, hvor der skulle være noget halløj. Det synes dog ret kedeligt, og træerne er i vejen for fyrværkeriet, så i steder smutter jeg ned til jernbanen og finder mig en fin plads ved en bro. Ved midnatstid går det så løs fra alle hjørner. Melbourne har altid haft et mindreværdskompleks overfor Sydney, så det kompenserer de for ved at fyre dobbelt så meget krudt af – i alt 15 tons. Det er vældig flot fra de høje bygninger i downtown-området. Det hele er overstået på et kvarte. Så kan størstedelen af byen trisse hjem igen. Det foregår i forbløffende ordentlighed. 

Crown Casino

Mandag den 30. December

Vejret i dag er nok det mest bizarre jeg nogensinde har oplevet. Det er 40 grader varmt og der blæser en pelikan. Blæsten gør at man faktisk kan opholde sig udendøre i kortere perioder. Det havde jeg næppe klaret med 40 grader og skyfri himmel.

Dagens første tur bliver derfor lokal. Jeg bor midt i halvhektiske Chinatown. Her er flertallet skævøjede og taler kinesisk, og næsten alle restauranter og forretninger er kinesiske. Nogen af dem gider ikke besvære sig med menuer på engelsk. Little Burke Street – hvor mit hotel ligger – er pyntet op med røde rispapirlamper og der er flere af de traditionelle kinesiske indgangsportaler. Men sjovt og spændende kvarter.

Herfra smutter jeg over til Swanston Street. Her ligger Victorias Statsbibliotek. Det er vældig flot – og det er indendørs. Jeg bruger lidt tid på at tjekke den fine bygning ud, som dog primært bruges af studerende med elektroniske hjælpemidler. Bøgerne synes at have begrænset anvendelse. Jeg leder lidt efter nogle “Bill og Ben”-bøger, men finder ingen. Så kan det være lige meget, og jeg forlader stedet.

Udenfor er det nu blevet uudholdeligt, så efter frokost og lidt shopping smutter jeg retur til dejlig lejlighed i Chinatown.

Ud på aftenen er temperaturen faldet lidt. Så jeg tager en sporvogn ned til Crown Casino. Egentlig ville jeg bare gå en tur dernede, men når man nu er der….Der proppes 50 AUD i en automat, og efter at have brugt et par timer på nogle forskellige kan der printes en bon ud på 110 AUD som indkasseres. Et overskud på 300 kr. er vel OK. 

Så var tanken egentlig at gå hjem, men nu regner det pludselig. Så det bliver sporvogn i stedet. Jeg er nu indenfor sporvognenes gratis-område, så turen koster ingenting og jeg undgår at blive våd.

The Penguin Parade

Søndag den 29. December

På lidt underlig dagstur med Wildlife Tours. Turen er næsten identisk med en jeg gjorde da jeg var her for første gang for godt 20 år siden.

Der er afgang kl. 12 mod Phillip Island. Første stop er en lille pause, som egentlig er ret sjov fordi nogle fiskere er ved at rengøre fisk. Det tiltrækker et betydeligt antal pelikaner. Men herefter begynder det at blive problematisk. Næste stop er en lille dyrepark kaldet Maru Koala Park. Her kan man fodre kænguruer og få taget et billede sammen med en koala. Det sted er jeg ikke vild med. Dyrene har ikke meget plads, og kan ikke være i fred for publikum. Noget især børn har svært ved at håndtere. Cirkusset med koala-fotografering er væmmeligt. 

Herfra videre ud til Phillip Island. Først et stop ved en lækker strand. Fed udsigt, selv om det som sådan ikke er en seværdighed. Videre til The Nobbies, også med en fin udsigt, men for mange turister. Så et lille stop ved en lille sø Swan Lake. Vist mest for ikke at komme for tidligt til aftenens hovedbegivenhed. Men faktisk det bedste stop med mulighed for at se lokalt fugleliv, nogle wallaby’s – små kænguruer – og mod enden dukker der såmænd også en copperheadslange op i kanten af stien. Dem skal man være påpasselige med. Et bid fra sådan en fyr koster et hospitalsophold, men man vil formentlig overleve.

Til sidst når vi frem til turens finale – selve formålet med turen. The Penguin Parade, hvor omkring 1.000 små pingviner går i land i fælles flok omkring solnedgangstid. Men her er den altså også gal. Der er alt for mange mennesker, alt for meget støj, alt for meget tumult og oplevelsen er faktisk rigtig dårlig. Og jeg er stærkt skeptisk overfor at pingvinerne skulle være ligeglade med publikums tilstedeværelse. Det hele minder om et show tilrettelagt for at score kassen for den lokale wildlife-organisation og de lokale turoperatører. 

Hjemme igen efter midnat, og på hovedet i seng.

Streetart og cricket

Lørdag den 28. December

Står så halvtidligt op i dag. Efter hjemmelavet morgenbord – yoghurt og toast – er det ud at kigge nærmere på byen. Temperaturen er behagelig – omkring 25 grader. Først en tur hentet I Lonely Planet guiden. Det går i Streetart og Shoppingarkader i centrum. Først Streetart. Det foregår i nogle smalle gyder, som er sidegader til Flinders Lane. Den første hedder Duckboard Place og AC/DC Lane. Rigtig meget flot streetart. Jeg har altid fundet det fantastisk når der er nogen der kan det. Ikke som det krimskrams der er tegnet på Ringgadebroen. Det samme er tilfældet i nærliggende Hosier Lane. 

Herfra videre ind til centrum, for at kigge på nogle af Melbourne’s flotte shoppingarkader. Vi snakker ikke Bruuns Galleri her, men gamle arkader med specialbutikker og masser af små restauranter. Undervejs er der også Buskers, der giver den på elektrisk violin med tilhørende boombox. Turen slutter nede ved den ikoniske banegård ved Flinders Street. Herfra tudser jeg hjem til pause.

Eftermiddagsturen er lidt af et sats. Jeg smutter ud til Melbourne Cricket Ground – en gåtur på ½ times tid – for at se om jeg kan få billet til 3. dagen af testmatchen i cricket mellem Australien og New Zealand. Cricket er stort på de her kanter, så jeg er ikke sikker. Men for 30 AUD får jeg en plads til generel admission, som er højt oppe under taget. Det hjælper selvfølgelig stadion kan tage omkring 102.000 tilskuere. Jeg tænker der er knapt halvt fyldt. Men jeg må sige det som det er. Spillet er kedeligt med alt for mange og lange pauser. Og bedst som man tror der skal ske noget – så går alle spillerne til te-pause. I sandhed en burgøjser-idræt. Det hjælper heller ikke at Australien er kommet alenlangt foran. Publikum kan inddeles i 3 kategorier. Dem der følger med, dem der keder sig og dem der er i færd med at drikke sig i hegnet. Jeg keder mig, og smutter hjem efter 2 timer, da man går til endnu en te-pause.

Aftensmaden her på stedet er ikke noget problem. Der er tusindvis af kinesersnaske i kvarteret. Jeg har udset mig Hawker Chan som min favorit. Den er billig og frekventeres af et yngre kinesisk publikum – og så har de take-away. En gang roasted pork rice står i 40 kr. 

Melbourne

Fredag den 27. December

Sceneskifte igen. Nu til Australien og Melbourne. Et gensyn med en by jeg også besøgte for godt 20 år siden. Der kan soves længe, og derefter tjekkes ud fra glimrende West Fitzroy. Afhentning af Super Shuttle og så ud til den lækre lufthavn i Christchurch.

Afgang med Quantas lidt forsinket omkring kl. 14.00. Turen til Melbourne tager knap 4 timer, men 2 af dem tjener jeg på tidsforskellen. Derfor ankomst kl. 16.00. Så fat i bagagen, forbi de emsige toldere, der primært sørger for at du ikke slæber bananer ind, fat i en Skybus, ind til Southern Cross Central og så en gratis shuttle-bus til min lejlighed. Den ligger i Chinatown og stedet hedder Punthill Little Bourke. Lejlighed 409 er fremragende.

Så ellers ud for at gøre lidt introshopping. Melbourne er vældig dynamisk sådan en fredag aften. Masser af mennesker på gaden. Jeg finder et supermarked og får købt juice, ost og toast. Så er morgenmaden på plads. Som sædvanlig på disse kanter imponeres jeg over de superlækre supermarkeder. På vej hjem købes også aftensmad. Det går naturligvis i kineser take-away. En gang ris og kylling er vel altid godt. Herefter aftenafslapning i lejligheden, inden jeg smutter i seng lidt tidligere end normalt på grund af de 2 ekstra timer der er hældt på dagen.

Akaroa

Torsdag den 26. December

Julen i New Zealand er rimeligt kortfattet. Den varer 1 dag – slut finale. I dag fungerer verden igen. 

Så jeg kan derfor tage på udflugt til Akaroa. Turen starter på Christchurch’s flotte busterminal. Det tager 2 timer med bus til Akaroa, som er en lille turistby sydøst for Christchurch.

Så hænger jeg ud i den turistvenlige by et par timer. De har besøg af et krydstogtskib, så der er lige rigeligt med turister. Men kl. 12.45 er vi klar til dagens clou. Et par timer ombord på Akaroa Dolphins båd, og så på jagt efter delfiner og sæler i bugten. Ombord er også Buster – en delfinhund. Den har bedre hørelse end os, og kan høre når der er delfiner i farvandet.

Det går nu ganske hurtigt, så dukker de op langs med båden. Det er små Hector delfiner, og de er sindssygt hurtige og adrætte. Man prøver så godt som muligt at tage billeder, men de er ikke specielt samarbejdsvillige, og man kan dårligt nå at sige Nebukadnezer inden de er forsvundet igen. Det bliver dog til adskillige fine spotninger i de næste par timer. Sæler er der også rigeligt af. De er nemmere at have med at gøre. De ligger og feder den på klipperne, og det gør fotografering uligt nemmere. Efter godt 2 timer går vi i land igen, efter en rigtig fed tur.

Så er det ellers bare at vente på bussen retur til Christchurch. Også det tager 2 timer. Rigtig lækker pizza i en foodhall på den anden side af busterminalen, retur til domicilet, fødderne op og cricket på skærmen.

Juledag

Onsdag den 25. December

Det er godt nok stille på sådan en Juledag i Christchurch. Kun turistsporvognen tøffer lidt rundt. Alt andet er lukket – museer, restauranter, caféer – hele pivtøjet.

Så jeg vælger også en stille og rolig dag. Fra morgenstunden – eller skulle vi sige formiddag – smutter jeg op ad vejen til Hagley Park. Her er der bl.a. en golfbane. Nogle enkelte er ude at gå en julerunde. Jeg smutter dog videre til den Botaniske Have, som er den eneste seværdighed der har åbent i dag. Fin og pæn som sådan nogle jo er. En del turister – primært af kinesisk oprindelse. Herfra ind til centrum igen. Denne gang mest for at kigge på nogle af de mange bygninger, der stadig står som forfaldne monumenter fra jordskælvet i 2011. Det er faktisk lidt rystende at opleve, og er nok årsagen til at Christchurch er en af de mest besynderlige byer jeg nogensinde har besøgt. Herfra er der pause i lejlighed med mikrobølgefrokost.

Tur 2 går ind i centrum og byens shoppinggader. Det er næsten surrealistisk at gå rundt mellem de store forretninger, som alle har lukket. Kun enkelte andre turister og så den famøse sporvogn, der kører forbi. Af gode grunde handles der ikke. I stedet trilles hjem til afslapning, eftermiddagslur, tøjvask, køleskabspizza og film – Highwaymen – på Netflix.

Christchurch

Tirsdag den 24. December

Det er den dag på året, men her i landet er det nu ikke noget særligt. De fleste forretninger og attraktioner har åbent. Det er først i morgen man for alvor fejrer jul. Og så kan man i øvrigt klare det på 1 dag.

Jeg starter denne dag med at gå ind til Cathedral Square, for at kigge nærmere på Christchurch. Normalt prøver jeg at undgå Hop-on Hop-off busser til det formål, men da bussen i Christchurch er skiftet ud med en række gamle sporvogne, så er det ol. Billet til 25 NZD købes og jeg hopper ombord. 

Ruten er ikke så lang, men ganske interessant. Ikke underligt er der fokus på jordskælvet i 2011 og den efterfølgende genopbygning. Jeg hopper af første gang for enden af High Street. Herfra er der en kort gåtur til Christchurch midlertidige domkirke. Den er vældig miljøvenlig. Primært bygget af pap, og omtales også som The Cardboard Cathedral. Jeg tjekker den ud, og banker på de rør bygningen primært består af, og som man normalt ville bruge til at sende plakater i. 

Derfra går det videre med sporvognen hen til en række gamle flotte bygninger ved Worcester Boulevard. Det bliver også til en kop kaffe på Boulevardcaféen som ved gud er anderledes end navnebroderen ved Ingerslevs Boulevard. Herfra så ombord på en ny sporvogn – de er nemlig forskellige alle sammen – til sidste stoppested ved New Regent Street. Det er hyggelig lille gade i centrum. Herfra går jeg retur til mit hotel, gennem denne hyggelige, men lidt mærkelige by, hvor nogle ødelagte huse står ved hjælp af “stålskeletter” mens man venter på at få råd og tid til at sætte dem i stand. Andet er raget ned, og erstattet at nyt eller henstår som lidt umotiverede parkeringspladser.

Tur 2 senere på dagen bliver lige over på den anden side af vejen. Her ligger Quake City. Det er et museum om jordskælvet. Meget fint og meget rørende. Herefter er det så tid til årets julemenu. Det er hverken and eller flæskesteg, men derimod en udmærket julepizza fra New World.

Dagen slutter så med julekoncert i Victoria Park. Kor og orkester synger julen ind med festlige julesange, sammen med et pænt stort publikum. Vældig fint.